Kolesterolmedicin: Hvornår skal medicineringen påbegyndes, og hvilken medicin findes der til behandling af kolesterol?

Kolesterolmedicin er en vigtig del af forebyggelsen og behandlingen af ​​hjerte-kar-sygdomme. Højt kolesterol, især højt LDL-kolesterol, er en af ​​de væsentligste risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Selvom livsstilsændringer er den primære behandling, er der nogle gange behov for medicin for at sænke kolesterolniveauet. I denne artikel vil vi se på, hvornår kolesterolmedicin er nødvendig, og hvilken medicin der findes til behandling af kolesterol.

Hvornår skal kolesterolmedicin startes?

Kolesterolmedicin startes normalt, når livsstilsændringer ikke er nok til at sænke kolesterolniveauet, eller når en person har høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Risikovurderingen tager højde for flere faktorer, såsom:

• LDL-kolesterolniveau : Hvis LDL-kolesterolniveauet er tydeligt forhøjet (over 3,0 mmol/l), og livsstilsændringer ikke når målniveauet, kan medicinering overvejes.

• Risiko for hjerte-kar-sygdomme : Personer med høj risiko for hjerte-kar-sygdomme, såsom diabetes, forhøjet blodtryk eller et tidligere hjerteanfald, vil starte medicin med et lavere kolesteroltal.

• Arvelig disposition : Nogle mennesker har en genetisk disposition for højt kolesteroltal, såsom familiær hyperkolesterolæmi, i hvilket tilfælde medicin kan startes tidligt.

• Effektiviteten af ​​livsstilsændringer : Hvis kost, motion og vægtstyring ikke opnår tilstrækkelige resultater med at kontrollere kolesterolniveauet, kan medicin være nødvendig.

Lægens opgave er at vurdere patientens samlede risiko og tage stilling til, hvornår medicinering er nødvendig. Risikoberegnere for hjertekarsygdomme bruges ofte i beslutningstagningen, som tager højde for alder, køn, rygning, blodtryk og kolesteroltal.

Hvilken medicin er tilgængelig til behandling af kolesterol?

Der findes flere forskellige typer kolesterolmedicin, og de virker på forskellige måder. Her er de mest almindelige medicin til behandling af kolesterol:

1. Statiner

Statiner er de mest almindeligt anvendte kolesterolmedicin. De virker ved at blokere et enzym, der er vigtigt i produktionen af ​​kolesterol i leveren. Dette fører til et fald i LDL-kolesterol i blodet. Statiner reducerer også betændelse i blodkarvæggene og stabiliserer kolesterolplak, hvilket reducerer risikoen for hjerteanfald.

De mest almindelige statiner er:

• Atorvastatin (lipitor)

• Simvastatin (Zocor)

• Rosuvastatin (Crestor)

• Pravastatin (Pravachol)

Statiner er meget effektive, men nogle patienter kan opleve bivirkninger såsom muskelsmerter, forhøjede leverfunktionstests eller i sjældne tilfælde muskelvævsnedbrydning (rhabdomyolyse). Din læge vil vurdere fordele og potentielle risici, før du starter statinbehandling.

2. Ezetimib

Ezetimib er et lægemiddel, der forhindrer optagelsen af ​​kolesterol fra tarmene. Det reducerer mængden af ​​kolesterol, der kommer ind i blodbanen gennem kosten. Ezetimib anvendes ofte i kombination med statiner, hvis statinmedicin alene ikke er nok til at sænke LDL-kolesterolet tilstrækkeligt.

Ezetimib tolereres generelt godt, og bivirkningerne er sjældne. Det er en god mulighed for dem, der ikke kan tåle statiner eller har brug for ekstra kolesterolsænkende kraft.

3. PCSK9-hæmmere

PCSK9-hæmmere er en nyere klasse af lægemidler, der effektivt sænker LDL-kolesterol. Disse lægemidler blokerer virkningen af ​​et protein kaldet PCSK9, som øger leverens evne til at fjerne LDL-kolesterol fra blodbanen.

PCSK9-hæmmere bruges normalt til patienter, som har meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme, eller som har familiær hyperkolesterolæmi. Lægemidlerne indgives som en injektion med nogle få ugers mellemrum.

De mest almindelige PCSK9-hæmmere er:

• Alirocumab (Praluent)

• Evolocumab (Repatha)

Fordelen ved at bruge disse medikamenter er deres effektivitet, men de er også væsentligt dyrere end andre kolesterolmedicin.

4. Fibrater

Fibrater er medicin, der specifikt reducerer triglyceridniveauer og kan øge HDL-kolesterol en smule. De virker ved at øge oxidationen af ​​fedtsyrer i leveren og andre væv, hvilket fører til en reduktion af triglycerider i blodet.

Fibrater bruges ofte til patienter med høje triglyceridniveauer eller lavt HDL-kolesterol. De kan også bruges i kombination med statiner til patienter med blandet dyslipidæmi (høje triglycerider og lavt HDL).

De mest almindelige fibrater er:

• Gemfibrozil (Lopid)

• Fenofibrat (Tricor)

Fibrater bør anvendes med forsigtighed, hvis de bruges i kombination med statiner, da det kan øge risikoen for muskelskade.

5. Harpikser

Harpikser (galdesyrebindende midler) er medicin, der binder galdesyrer i tarmen og forhindrer dem i at blive reabsorberet af leveren. Dette tvinger leveren til at bruge mere kolesterol til at producere nye galdesyrer, som sænker LDL-kolesterol i blodet.

Harpikser er ikke så effektive som statiner, men de kan bruges som en ekstra medicin eller til patienter, der ikke kan tåle anden medicin.

De mest almindelige harpikser er:

• Kolestyramin (Questran)

• Colesevelam (Welchol)

Harpikser kan forårsage gastrointestinale symptomer såsom flatulens og forstoppelse, hvilket kan begrænse deres brug.