Hvad er et godt LDL- og HDL-kolesterolniveau? – Referenceværdier og forklaringer

Kolesterolrelaterede blodværdier kan virke komplicerede, men det er vigtigt at forstå dem for hjerte- og karsundhedens skyld. Især balancen mellem LDL- og HDL-kolesterol påvirker direkte, hvor stor risiko en person har for at udvikle sygdomme som f.eks. koronararteriesygdom, hjerteanfald eller slagtilfælde. I denne artikel vil vi nøje forklare, hvad disse værdier betyder, hvad de officielle referenceværdier er, og hvordan man selv kan påvirke dem.

LDL- og HDL-kolesterol er lipoproteiner, dvs. proteiner, der transporterer fedtstoffer, som bevæger sig i blodbanen. De adskiller sig fra hinanden baseret på deres funktion og virkninger.

• LDL-kolesterol (Low-Density Lipoprotein) er kendt som "dårligt kolesterol", fordi det transporterer kolesterol til væv, også til blodkarvægge. Overskydende LDL kan ophobes i arterierne og føre til plak, som indsnævrer blodkar og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
  
  

• HDL-kolesterol (High-Density Lipoprotein) er "godt kolesterol", der samler overskydende kolesterol fra væv og transporterer det tilbage til leveren for nedbrydning. Høje HDL-niveauer beskytter arterierne og reducerer risikoen for hjertesygdom.

I sundhedsvæsenet anvendes referenceværdier til at vurdere, om kolesterolværdierne er på et sundt niveau. Værdierne angives i millimol per liter (mmol/l).

Anbefalede værdier for voksne:

• LDL-kolesterol:
  
  

  • Under 3,0 mmol/l for den normale befolkning
    
    

  • Under 2,5 mmol/l for risikogrupper for hjerte- og karsygdomme
    
    

  • Under 1,8 mmol/l for dem, der allerede har været syge (f.eks.hjerteanfald eller diabetes)
    
    

• HDL-kolesterol:
  
  

  • Over 1,0 mmol/l for mænd
    
    

  • Over 1,2 mmol/l for kvinder
    
    

• Samlet kolesterol:
  
  

  • Under 5,0 mmol/l
    
    

• Triglycerider:
  
  

  • Under 1,7 mmol/l
    
    

Disse anbefalinger er baseret på nationale og internationale behandlingsanbefalinger, og det individuelle mål kan variere afhængigt af helbredstilstand og risikofaktorer.

Selvom de enkelte værdier er vigtige, fortæller forholdet mellem disse to også meget om risikoniveauet. Ideelt set er det lavt LDL og højt HDL. For eksempel:

• Hvis LDL er 4,2 og HDL kun 0,9, er risikoniveauet klart forhøjet.
  
  

• Hvis LDL derimod er 2,8 og HDL 1,5, er situationen betydeligt bedre.
  
  

Der bruges ofte forholdet mellem total kolesterol og HDL, som giver et overblik over risikoen:

• Under 4,0 = god
  
  

• 4,0–5,0 = moderat risiko
  
  

• Over 5,0 = forhøjet risiko

Flere faktorer påvirker kolesterolniveauerne – nogle er kontrollerbare, andre er ikke:

Kontrollerbare faktorer:

• Kost: en kost rig på mættede fedtstoffer (f.eks. smør, fløde, fede oste) hæver LDL-niveauet.
  
  

• Motion: regelmæssig aerob træning kan hæve HDL-niveauet.
  
  

• Rygning: sænker HDL-kolesterol.
  
  

• Overvægt: ofte forbundet med højt LDL og triglycerider.
  
  

• Alkoholforbrug: moderat kan øge HDL, overdreven er skadelig.
  
  

Ikke-kontrollerbare faktorer:

• Arv: gener påvirker kolesterolproduktionen og stofskiftet.
  
  

• Alder: kolesterolniveauer stiger ofte med alderen.
  
  

• Køn: før overgangsalderen har kvinder ofte højere HDL end mænd.
  
  

Måling af kolesterolniveauer er en simpel blodprøve, der kan udføres enten fastende eller uden faste.Måling anbefales:

• For voksne mindst hver 5. år
  
  

• Oftere, hvis der er hjerte sygdomme i familien
  
  

• Hvis personen har overvægt, diabetes eller højt blodtryk
  
  

• For rygere og personer med lidt motion
  
  

• Ved brug af kolesterolsænkende produkter eller medicin, for at følge effekterne
  
  

Resultatet viser også, om livsstilsændringer, medicin eller mere præcise undersøgelser er nødvendige.

At sænke LDL:

• Undgå hårde animalske fedtstoffer: erstat smør, ost og fedt kød med planteolier og plantebaserede smørbare produkter.
  
  

• Tilføj opløselige fibre til kosten: havre, byg, psyllium og bælgfrugter.
  
  

• Brug fødevarer, der indeholder plante steroler eller stanoler (f.eks. specialpålæg).
  
  

• Øg omega-3-fedtsyrer (fed fisk, hørfrø, valnødder).
  
  

• Tab dig, hvis vægten er for høj.
  
  

Øg HDL:

• Vær aktiv: mindst 150 minutter med moderat motion om ugen.
  
  

• Stop med at ryge.
  
  

• Moderat alkohol kan være gavnligt, men det er vigtigt at diskutere den samlede risiko med en læge.
  
  

LDL- og HDL-kolesterol er centrale faktorer i forebyggelse og behandling af hjerte- og karsygdomme. Målet er at holde LDL lavt og HDL så højt som muligt. I stedet for at se på enkeltværdier, bør man overveje hele lipidprofilen og tage livsstilen i betragtning som helhed. At få målt kolesterolværdierne og påvirke dem er effektive måder at tage sig af hjertets velvære på.