Kolesterolsænkende medicin: Hvornår påbegyndes behandlingen, og hvilke lægemidler findes der til kolesterolbehandling?

Kolesterolmedicin er en central del af forebyggelse og behandling af hjerte- og karsygdomme. Højt kolesterol, især højt LDL-kolesterol, er en af de mest betydningsfulde risikofaktorer for hjerte- og karsygdomme. Selvom livsstilsændringer er den primære behandlingsmetode, er det nogle gange nødvendigt med medicinsk behandling for at sænke kolesterolniveauerne. I denne artikel vil vi se på, hvornår kolesterolmedicin er nødvendig, og hvilke lægemidler der er tilgængelige til behandling af kolesterol.

Kolesterolmedicin påbegyndes normalt, når livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige til at sænke kolesterolniveauerne, eller når en person har en høj risiko for at udvikle hjerte- og karsygdomme.Risikovurderingen tager højde for flere faktorer, såsom:

•  LDL-kolesterolniveau : Hvis LDL-kolesterolniveauet er klart forhøjet (over 3,0 mmol/l) og livsstilsændringer ikke opnår målniveauet, kan medicin overvejes.

•  Risiko for hjerte- og karsygdomme : Personer med høj risiko for hjerte- og karsygdomme, såsom diabetes, forhøjet blodtryk eller tidligere hjerteanfald, påbegynder medicin ved lavere kolesterolniveauer.

•  Arvelig disposition : Nogle mennesker har en genetisk tilbøjelighed til højt kolesterol, såsom familiær hyperkolesterolæmi, hvor medicin kan påbegyndes tidligt.

•  Effekten af livsstilsændringer : Hvis kost, motion og vægtkontrol ikke giver tilstrækkelige resultater i håndteringen af kolesterolniveauer, kan medicin være nødvendig.

Lægens opgave er at vurdere patientens samlede risiko og beslutte, hvornår medicin er nødvendig. Beslutningstagning involverer ofte risikoberegnere for hjerte-kar-sygdomme, der tager højde for alder, køn, rygning, blodtryk og kolesterolniveauer.

Der findes flere forskellige kolesterolsænkende lægemidler, og de virker på forskellige måder. Her er de mest almindelige lægemidler til behandling af kolesterol:

Statiner er de mest anvendte kolesterolsænkende lægemidler. De virker ved at hæmme et enzym, der er vigtigt for kolesterolproduktionen i leveren. Dette fører til en reduktion af LDL-kolesterol i blodet. Statiner reducerer også inflammation i blodkarvægge og stabiliserer kolesterolplaques, hvilket mindsker risikoen for hjerteanfald.

De mest almindelige statiner er:

•  Atorvastatin (Lipitor)

•  Simvastatin (Zocor)

•  Rosuvastatin (Crestor)

•  Pravastatin (Pravachol)

Statiner er meget effektive, men nogle patienter kan opleve bivirkninger som muskelsmerter, forhøjede leverfunktionstest eller i sjældne tilfælde nedbrydning af muskelvæv (rabdomyolyse). Lægen vurderer fordele og mulige ulemper, før statinbehandling påbegyndes.

Ezetimib er et lægemiddel, der forhindrer optagelsen af kolesterol i tarmen. Det reducerer mængden af kolesterol, der kommer ind i blodbanen gennem kosten. Ezetimib anvendes ofte sammen med statiner, hvis statinbehandling alene ikke er tilstrækkelig til at sænke LDL-kolesterolniveauerne tilstrækkeligt.

Ezetimib er generelt godt tolereret, og dets bivirkninger er sjældne. Det er et godt alternativ for dem, der ikke kan tåle statiner eller har brug for ekstra effekt til at sænke kolesterolet.

PCSK9-hæmmere er en nyere lægemiddelgruppe, der effektivt sænker LDL-kolesterol. Disse lægemidler hæmmer aktiviteten af et protein kaldet PCSK9, hvilket øger leverens evne til at fjerne LDL-kolesterol fra blodbanen.

PCSK9-hæmmere anvendes normalt til patienter med meget høj risiko for hjerte-kar-sygdomme, eller som har familiær hyperkolesterolæmi. Lægemidlerne gives som injektion hver par uger. 

De mest almindelige PCSK9-hæmmere er:

•  Alirokumab (Praluent)

•  Evolokumab (Repatha)

Fordelen ved at bruge disse lægemidler er deres effektivitet, men de er også betydeligt dyrere end andre kolesterolsænkende midler.

 Fibraater er lægemidler, der sænker triglyceridniveauerne og kan let øge HDL-kolesterol. De virker ved at øge oxidation af fedtsyrer i leveren og andre væv, hvilket fører til et fald i triglycerider i blodet.

Fibraater anvendes ofte hos patienter med høje triglyceridniveauer eller lavt HDL-kolesterol. De kan også anvendes sammen med statiner hos patienter med blandet dyslipidæmi (høje triglycerider og lavt HDL).

De mest almindelige fibrater er:

•  Gemfibrozil (Lopid)

•  Fenofibrat (Tricor)

Der skal udvises forsigtighed ved brug af fibrater sammen med statiner, da det kan øge risikoen for muskelskader.

Harpikser (bindere af galdesyrer) er lægemidler, der binder galdesyrer i tarmen og forhindrer deres optagelse tilbage til leveren. Dette tvinger leveren til at bruge mere kolesterol til produktion af nye galdesyrer, hvilket sænker LDL-kolesterol i blodet.

Harpikser er ikke lige så effektive som statiner, men de kan bruges som supplerende medicin eller hos patienter, der ikke tåler andre lægemidler. 

De mest almindelige harpikser er:

•  Kolestyramin (Questran)

•  Kolesevelam (Welchol)

Harpikser kan forårsage gastrointestinale symptomer, såsom oppustethed og forstoppelse, hvilket kan begrænse deres anvendelse.