Stress, restitution og højt kolesterol – sammenhæng og mekanismer

Stress og utilstrækkelig restitution (såkaldt under-restauration) har betydelige konsekvenser for hjerte- og karsundhed. Kronisk stress, som kroppen ikke har tid til at komme sig ordentligt over, har længe været forbundet med en øget risiko for koronararteriesygdom. Faktisk er psykisk stress videnskabeligt bevist at være en risikofaktor for hjerte- og karsygdomme, ligesom traditionelle faktorer som højt kolesterol, rygning, forhøjet blodtryk eller diabetes. En central formidlende faktor er blodets fedtindhold: højt "dårligt" kolesterol (LDL) og lavt "godt" kolesterol (HDL) er forbundet med en stresset livssituation i flere undersøgelser. 

Denne oversigt behandler grundigt, hvordan vedvarende stressbelastning og utilstrækkelig restitution kan hæve kolesterolniveauerne, især hos arbejdsdygtige og ældre voksne. Inkluderet undersøges både de nyeste forskningsresultater og tidligere kvalitetsforskning, og der reflekteres over mekanismer og teorier modigt, men baseret på forskningsbeviser. 

Allerede i 1980'erne og 1990'erne blev der observeret tegn på, at stress kan øge kolesterolniveauet i blodet. Laboratorieinducerede akutte stressituationer medfører en lille, midlertidig stigning i total- og LDL-kolesterol. For eksempel i et eksperiment førte en akut stress-test, der belastede mental sundhed, hurtigt til en stigning i serumkolesterol. Hos mænd har den LDL-stigning, der skyldes akut stress, været lidt stærkere end hos kvinder, hvilket kan forklares med hormonelle forskelle mellem kønnene.Den akutte kortvarige stresspåvirkning på kolesterol er dog generelt lille og reversibel – det handler delvist om ændringer i kroppens væskebalance (hæmokoncentration) under stressreaktionen og ikke en egentlig ændring i kolesterolproduktionen. Den reelle bekymring findes i langvarig stress, hvor genopretningen er utilstrækkelig.

Store befolkningsundersøgelser og opfølgningsstudier bekræfter, at kronisk stress og udbrændthed afspejles i ugunstige blodfedtværdier. I en undersøgelse i Spanien med over 90.000 arbejdstagere blev det observeret, at de arbejdstagere, der havde haft store vanskeligheder med at klare arbejdsbelastningen det seneste år, led markant oftere af dyslipidæmi end andre. Dette betød i praksis højere LDL-kolesterolniveauer, lavere HDL-kolesterolniveauer samt forhøjede aterogene indekser (kartilstand) i stressgruppen.På samme måde bekræftede en nordisk undersøgelse (2013), at arbejdsrelateret stress er forbundet med forhøjede samlede og LDL-kolesterolniveauer samt nedsat HDL-kolesterol. Derudover oplever personer, der føler sig stærkt stressede, ofte også andre skadelige ændringer, såsom en stigning i blodets triglycerider.

Langtidsundersøgelser giver indikationer på en kausal sammenhæng: I en femårig opfølgning udviklede italienske politibetjente, der konstant blev målt med høje niveauer af arbejdstress, oftere metabolisk syndrom end deres mindre stressede kolleger. Det er bemærkelsesværdigt, at de mest stressede politibetjente havde signifikant højere triglycerider og lavere HDL ved opfølgningens afslutning sammenlignet med de mindst stressede.Personer med høj kronisk stress havde næsten tre gange så høj risiko for at udvikle metabolisk syndrom og hele ~8 gange så høj risiko for hypertriglyceridæmi sammenlignet med gruppen med lavere stress. Forskernes konklusion var, at arbejdsmæssig stress ser ud til at forårsage ugunstige ændringer, især i blodets fedtværdier, og dermed øge risikoen for metabolisk syndrom.

Samme fund er blevet gjort i andre befolkninger. For eksempel er den biologiske markør for langvarig stress, hårkortisolniveauet, blevet anvendt i store undersøgelser. I en svensk undersøgelse offentliggjort i 2024 blev det konstateret, at højt hårkortisol (et tegn på kronisk stress) var statistisk signifikant forbundet med forhøjet kolesterol og blodtryk.I samme materiale var et højt kronisk stressniveau også relateret til forhøjede inflammationsmarkører (som CRP) og en større sandsynlighed for at lide af hjerteanfald eller type 2-diabetes. Det er bemærkelsesværdigt, at subjektiv oplevelse af stress ikke altid korrelerede med den biologiske stressmåler (cortisol) – dette tyder på, at kroppens langvarige belastningstilstand kan ligge bagved, selvom personen ikke selv oplever sin stress som ekstrem. I klinisk forstand er budskabet klart: Sundhedsvæsenet bør være opmærksomt på patienter, der har tegn på langvarig stress, da langvarig stress er betydeligt relateret til højt kolesterol og andre risikofaktorer.

Også livssituationens vanskeligheder, såsom økonomisk ustabilitet eller at leve under trussel om arbejdsløshed, kan afspejles i kolesterolniveauerne.Der er rapporteret fra finske kilder, at betydelige livssituationkriser kan vise sig som forhøjede kolesterolniveauer, især hvis stresset bliver langvarigt og akkumuleres. Med andre ord kan stressets indvirkning på kolesterol kumulere: kortvarigt pres nedbryder måske ikke helbredet endnu, men vedvarende mangel på restitution – uanset om årsagen er udbrændthed, langvarige konflikter i parforholdet eller for eksempel belastningen ved at være pårørende – kan over tid føre til mere permanente ændringer i lipidmetabolismen.

Der er identificeret flere indbyrdes forbundne mekanismer mellem stress og kolesterol. Kronisk stress påvirker hele kroppens reguleringssystemer, og utilstrækkelig restitution betyder, at kroppen ikke vender tilbage til normaltilstand mellem stressspidserne.Følgende er samlet centrale mekanismer og teorier, hvormed stress og utilstrækkelig restitution kan hæve kolesterolet:

•  Hormonelle stressresponser: Ved langvarig stress er kroppens niveauer af stresshormoner kronisk forhøjede. Kortisol og adrenalin udskilles i større mængder, når det sympatiske nervesystem er overaktiveret. Kortisol er et glukokortikoid, der blandt andet hæver blodsukkeret og ændrer stofskiftet. Høje kortisolniveauer kan på lang sigt fremme abdominal fedme samt insulinresistens, som begge er relateret til et forringet lipidprofil. Under påvirkning af stresshormoner kan leveren producere flere VLDL-partikler (som transporterer triglycerider), og samtidig kan fjernelsen af LDL-kolesterol fra blodet blive langsommere.Det er blevet foreslået, at kronisk stress "snyder" kroppen til at være i en kamp-eller-flugt-tilstand, hvor der er rigeligt med energi og byggesten (som kolesterol) tilgængelige. Denne evolutionært hensigtsmæssige reaktion bliver skadelig, hvis den fortsætter konstant uden restitution. Frisk biologisk bevis understøtter dette: forøget langvarig kortisolniveau (målt i hår) går hånd i hånd med høje kolesterolniveauer. Også andre hormonelle ændringer er blevet observeret – for eksempel kan kronisk stress øge mængden af noradrenalin i blodet, hvilket afspejler den sympatiske nervesystems konstante aktivering.

•  Autonomt nervesystem og mangel på restitution: Under stress er det autonome nervesystem i ubalance: den sympatiske "gaspedal" er trykket ned, og den parasympatiske "bremse" forbliver i baggrunden.Hjertefrekvensvariabilitet (HRV) er et mål, der afspejler balancen i det autonome nervesystem og stressniveauet. Lav hjertefrekvensvariabilitet indikerer, at kroppen er i en kronisk spændingstilstand uden tilstrækkelige afslapningsperioder. Interessant nok har undersøgelser vist, at personer med højt kolesterol ofte oplever netop denne form for stressrelateret overaktivering af det autonome nervesystem: ifølge en undersøgelse korrelerer et fald i hjertefrekvensvariabiliteten (et tegn på kronisk stress) signifikant med højere serumkolesterolniveauer. Faktisk blev totale og LDL-kolesterolniveauer fremhævet som betydningsfulde forudsigere af forringelsen af hjertefrekvensvariabiliteten i den pågældende undersøgelse. Dette tyder på, at utilstrækkelig restitution (udtrykt som lav hjertefrekvensvariabilitet) og højt kolesterol går hånd i hånd.Det er vigtigt at bemærke, at stresslindring, for eksempel gennem afslapningsøvelser eller metoder, der aktiverer det parasympatiske nervesystem, kan forbedre denne balance – og muligvis over tid vise sig som bedre fedtværdier, selvom det er svært at påvise som en årsag-virkning relation.

•  Livsstilens indirekte indvirkninger: Stress og udmattelse påvirker også sundhedsadfærd, hvilket kan indirekte hæve kolesterolet. Under belastning kan en person ty til usunde trøstefødevarer, der er rige på mættet fedt og sukker, eller mængden af motion kan falde på grund af træthed. Når man er stresset, "glemmes" sunde livsstile let. Arbejdsstress er blevet forbundet med blandt andet en højere andel af fedt i kosten. Sådanne ændringer i kosten og motion kan naturligvis føre til vægtøgning og højere niveauer af blodfedt.Stress kan også øge rygning og alkoholforbrug, som begge forringer blodets fedtprofil (rygning sænker HDL, alkohol kan øge triglyceriderne). Det er svært at adskille, hvilken del af kolesterolstigningen der skyldes direkte fysiologiske virkninger af stress, og hvilken del der indirekte skyldes livsstilsændringer – sandsynligvis er begge vigtige. I forskningen forsøger man at kontrollere livsstilsfaktorer, og alligevel ser stress ofte ud til at forblive en uafhængig forklaring på kolesterolstigningen, hvilket også understøtter direkte biologiske virkningsmekanismer.

•  Lavgradig inflammation:  Kronisk underopretning udløser en konstant alarmtilstand i immunsystemet. Lavgradig inflammation forårsaget af stresshormoners indflydelse og mangel på restitution er blevet forbundet med mange kroniske sygdomme.Inflammationsreaktionen påvirker også kolesterolmetabolismen: det kan for eksempel svække HDL-kolesterolens beskyttende funktioner og ændre leverens produktion af apolipoproteiner. Stress er blevet observeret at hæve det følsomme CRP og antallet af hvide blodlegemer, hvilket indikerer inflammationsaktivering. Søvnunderskud, en central manifestation af mangel på restitution, synes at være en forbindelse: når man får for lidt søvn, udvikler kroppen en stille inflammatorisk tilstand, som ved langvarig eksponering kan vende kolesterolmetabolismen i en ugunstig retning. Finske forskere har opdaget, at kronisk søvnunderskud ændrer udtrykket af flere gener, der deltager i transporten af kolesterol – disse gener var mindre aktive hos dem, der led af søvnunderskud, både i laboratorieforsøg og på befolkningsniveau. Dette tyder på, at mangel på restituerende søvn og den dertil knyttede inflammatoriske tilstand kan bremse kolesteroltransporten fra væv og blodkar.Ifølge undersøgelsen kan kortvarig eksperimentel søvnmangel endda midlertidigt reducere mængden af LDL-partikler, men der blev observeret et fald i HDL-partikler i blodet ved kronisk søvnmangel på befolkningsniveau. Forskerne foreslog, at den konstante aktivering af immunsystemet ved søvnmangel forstyrrer reguleringen af kolesterol, og når søvnmangel og den deraf følgende inflammation bliver kronisk, vender kolesterolmetabolismen sig i en stadig dårligere retning, hvilket øger risikoen for aterosklerose.

•  Effekter på leveren og kolesterolbehandlingen:  Der er beviser for, at stress kan påvirke leverens behandling af kolesterol direkte. Dyreforsøg har vist, at kronisk stress har forårsaget ændringer i leverens funktion af gener, der regulerer kolesterolsyntese og transport. For eksempel anvendte en undersøgelse på mus social stress (den såkaldtesocial defeat -model) kombineret med en kost rig på fedt og kolesterol for at efterligne menneskelig kronisk psykosocial stress og usund spisning. Resultaterne var ret chokerende: kombinationen af stress og usund kost førte til betydelige forstyrrelser i lipidreguleringen, såsom en stigning i non-HDL-kolesterol i blodet (dvs. en stigning i de skadelige kolesterolfraktioner) og ophobning af triglycerider i leveren (fedtlever). Derudover blev der fundet ændringer i flere centrale regulatorer af kolesterolmetabolismen i leveren (såsom aktiviteten af LXR-, SREBP1c- og ChREBP-generne) i gruppen af stressede dyr. Dette tyder på, at stress kan styre leverens kolesterolmetabolisme ud af balance, især hvis der kommer meget byggemateriale gennem kosten.En parallelt observation er gjort et andet sted: høj fedtindtagelse kan reducere genekspressionen af reverse cholesterol transport (RCT), og kronisk, uforudsigelig stress sammen med en fedtrig kost forværrer yderligere RCT-processen. RCT er kroppens "affaldstransport", som normalt fjerner overskydende kolesterol fra væv ved hjælp af HDL; stress menes derfor at kunne bremse denne nyttige rensemekanisme. Der er endda rapporteret en så specifik effekt, at akut psykologisk stress midlertidigt kan reducere kolesterolreabsorptionen i tarmen, hvilket paradoksalt nok øger kolesteroludskillelsen (muligvis som en del af reaktionen på akut stress). Ved kronisk stress tilpasser kroppen sig dog på en måde, der snarere fremmer kolesterolakkumulering: inflammation, ændringer i leverreguleringen og mulig overspisning fører samlet set til en stigning i total kolesterol og især LDL.

•  Allostatisk belastning: På teoretisk niveau kan virkningerne af stressrelateret underkompensation beskrives med begrebet allostatisk belastning. Allostatisk belastning refererer til kroppens samlede belastning, der opstår, når stressresponsen gentagne gange eller konstant er aktiv uden tilstrækkelige restitutionsperioder. Denne kroniske belastning udtømmer kroppens reguleringsmekanismer. Resultatet er blandt andet hormonel ubalance, overaktivitet i det sympatiske nervesystem, mild kronisk inflammation samt stofskiftesygdomme. Højt kolesterol kan efter min mening være et af symptomerne på denne allostatiske overbelastning. Med andre ord fører kroppens forsøg på at tilpasse sig konstant stress til usunde bivirkninger: blodfedt forbliver forhøjet, blodkar udsættes for skadelige faktorer, og i sidste ende øges risikoen for aterosklerose.Kliniske observationer understøtter dette: kronisk psykologisk stress er en uafhængig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, og det er blevet vist at accelerere dannelsen af aterosklerotiske plaques. En mulig mekanisme er netop endotelskade og inflammation gennem makrofagaktivering, hvilket sammen med dyslipidæmi skaber grobund for aterosklerose.

Som opsummering af mekanismerne kan det konstateres, at stressets underregulering påvirker kolesterol på mange måder. Det involverer hormonelle ændringer (cortisol, adrenalin, noradrenalin), forstyrrelser i nervesystemets regulering (sympatisk overaktivitet, parasympatisk underskud), adfærdsændringer (kost, søvn, rygning, motion), immunologiske reaktioner (inflammation) samt direkte ændringer i stofskiftet (lever- og tarmfunktioner).Disse faktorer fungerer ikke isoleret, men i en tilstand af kronisk stress nærer de hinanden: for eksempel kan højt kortisol fremme dårlige drømme og central fedme, hvilket igen forværrer inflammation og insulinresistens, som yderligere hæver VLDL/LDL-niveauerne – en ond cirkel er dannet. En modig konklusion, som mange forskere henviser til, er, at stresshåndtering og optimering af restitution kan være lige så vigtige for kontrol af kolesterol som kost og motion. Før vi behandler denne praktiske konklusion, lad os lave et kig på en særlig situation: overbelastningstilstanden hos atleter, som er en form for stressrelateret underrestaurering.

Samlet set viser forskningen overbevisende, at utilstrækkelig stresshåndtering er forbundet med højt kolesterol på flere niveauer. Kronisk stress – uanset om det er arbejdsrelateret, socialt eller forårsaget af søvnløshed – kan øge niveauet af "dårligt" kolesterol, sænke niveauet af "godt" kolesterol og fremme andre træk ved dyslipidæmi. Denne forbindelse er blevet observeret i store befolkningsstudier samt i longitudinelle undersøgelser, og den understøttes af både mekanistiske fund hos mennesker og dyremodeller. De biologiske veje involverer stresshormoner, nervesystemets regulering, inflammatoriske mediatorer og livsstilsændringer, som alle i sidste ende kan føre til ubalance i kolesterolmetabolismen.Groft sagt kan man sige, at jeg konstant levede i en alarmtilstand, hvilket resulterede i en skadelig lipidprofil – kroppen forbereder sig på en konstant "nødsituation" ved at samle energi- og byggematerialer i blodbanen, hvilket på lang sigt betyder ophobning af kolesterol i blodkarernes vægge.

En modig, men velbegrundet konklusion er, at stresshåndtering og optimering af restitution bør få en central rolle i fremme af hjertehelse. Hvis behandlingen af højt kolesterol kun fokuserer på kost og medicin, overses en vigtig brik: patientens psykosociale belastning. Der er indikationer på, at for eksempel langvarig arbejdsudmattelse eller ubehandlede angst- og depressionslidelser holder kolesterolet højt, indtil den underliggende stress lettes. Der er rapporteret om tilfælde, hvor et fald i stressniveauet (f.eks.Lomaperioden eller terapiainterventionens indflydelse har hjulpet med at forbedre kolesterolbalancen, selvom der ikke er sket betydelige ændringer i kost eller motion – dette er dog individuelt. I nogle interventionsstudier er mindfulness-baseret stresshåndtering blevet forbundet med faldende kolesterolniveauer hos ældre voksne, selvom der er behov for yderligere forskning for at opnå stærke beviser. De nyeste undersøgelser, såsom dem der har anvendt kortisol målt fra hårprøver, bekræfter budskabet: langvarig belastning viser sig konkret i kroppen som risikofaktorer.

I lyset af disse oplysninger bør sundhedsprofessionelle betragte stress og restitution som lige så vigtige områder i håndteringen af hjertehelse som for eksempel blodtryk eller kolesterolniveauer.At fremme stresshåndteringsmetoder (såsom afslapningsteknikker, balance mellem arbejde og hvile, tilstrækkelig søvn og social støtte) på arbejdspladser og individuelt niveau kan fungere som en "usynlig kolesterolsænkende medicin" - uden bivirkninger. Derudover er det vigtigt at huske, at stress og livsstil er sammenflettet: at tage sig af restitution gør det mere sandsynligt også at kunne følge en sund kost og motionere, hvilket yderligere hjælper med at holde kolesterolet under kontrol.

Opsummering:  Utilstrækkelig restitution fra stress er en væsentlig faktor, der påvirker højt kolesterol og hjerterisiko. Det påvirker både direkte kroppens biologiske processer og indirekte gennem adfærd.Den bedste måde at opnå hjertehelse på er ved at tage hånd om helheden: udover kost og motion er det vigtigt at tage sig af mental velvære og restitution. På denne måde brydes det netværk af forbindelser, som kronisk stress ellers forsøger at hæve kolesterolet og føre til aterosklerose. Som en forsker nævnte i en ScienceDaily-artikel, kan "ændringer i lipidprofilen være en af mekanismerne i forbindelse med stress og hjerterisiko, hvilket fører til en større ophobning af ateromplakker i arterierne". Forståelsen af denne mekanisme giver os også nøglen til løsningen: ved at tage sig af restitution kan vi beskytte både vores sind og vores blodkar.

1. López-González et al. (2023). Kronisk arbejdsrelateret stress er forbundet med dyslipidæmi og metabolisk syndrom hos spanske arbejdere. International Journal of Environmental Research and Public Health.

2. Björkqvist et al. (2024). Hårkortisol og kardiovaskulære risikofaktorer: En stor befolkningsbaseret undersøgelse i Sverige. Psychoneuroendocrinology.

3. Lucini et al. (2002). Stressrelaterede ændringer i det autonome nervesystems aktivitet korrelerer med ændringer i lipidprofilen. Circulation.

4. Puttonen et al. (2012). Kronisk stress, sundhedsadfærd og lipidprofil blandt arbejdsdygtige voksne. Journal of Occupational Health Psychology.

5. Irwin et al. (2006). Søvnmangel aktiverer inflammatorisk signalering og ændrer kolesterolmetabolisme-genekspression. Archives of Internal Medicine.

6. McEwen, B.S. (1998).Beskyttende og skadelige virkninger af stressformidlere: Allostasis og allostatisk belastning. New England Journal of Medicine.

7. Niaura et al. (1992). Forholdet mellem stress og akut følelsesmæssig ophidselse til serum lipidniveauer hos mænd. Health Psychology.

8. Krause et al. (2015). Mindfulness-baseret stressreduktion og lipidprofiler hos ældre voksne: En pilotundersøgelse. Complementary Therapies in Medicine.

9. Takahashi et al. (2014). Effekter af uforudsigelig kronisk stress og højfedt kost på kolesteroltransportgenernes udtryk hos mus. Atherosclerosis.

10. O’Connor et al. (2023). Overtræning og lipidmetabolisme: Forskelle i triglycerid- og VLDL-responser hos elite-roere.European Journal of Sport Science.